Vi var rimelig tidlig oppe til trods for vores flyver fra Århus lufthavn ikke lettede før klokken 11.00, da vi ikke kunne sove længere af bare spænding. Louises søster og nevø kom op og fik morgenmad sammen med os, inden de kørte os ud til Århus Lufthavn. Vi fik sendt vores bagage afsted mod Phuket, og ville ikke se den før end vi landede der. Efter en kort flyvetur på 20 minutter, var vi fløjet fra Århus til København, hvor vi skule boarde en Thai Airways flyver som skulle flyve os fra København til Bangkok, hvor vi så skulle skifte til en anden Thai Airways flyver, som ville flyve os videre til Phuket.

Billede af den Boeing 747-400 som fløj os fra København til Bangkok

Udsigten på Patong Beach den først dag vi var der.

Flyveturen gik fint derover, der var lige en times forsinkelse fra Bangkok til Phuket. Vi landede i Phuket 10.00 lokal tid, hvilket svarer til 02.00 dansk tid. Vi var lige nede på den lokale strand og kigge i et par timer. I løbet af aftenen blev Thomas dog syg, han havde hovedpine og følte sig utilpas, efter en omgang opkast næsten et døgn senere gik det dog meget bedre, hvad det skyldtes er uvist men det forsvandt da. Det gik det meste af lørdag og hele søndag desværre med. Hotellet vi var på, var af overraskende høj standard, og thailænderne er ufattelige venlige og hjælpsomme. Vejret kunne vi ikke klage over, vi havde omkring 33 grader og vandet er nok 29 grader. De sagde det aldrig nogensinde kommer under 20 grader dernede.

Vi startede dagen med sove længe, hvorefter vi spiste lækker morgenbuffet på hotellets restaurant ( som vi gjorde hver dag) ) og fik derefter en times olie/thai massage. Det var en lidt voldsom oplevelse, da de i bogstaveligste forstand kravlede rundt på en, for derefter at sluttet af med at knække og brække en helt rundt! Man kunne da mærke man havde været behandlet, og vi havde det begge rigtigt godt efter en lille lur ved poolen. Eftermiddagen fordrev vi ved at slikke sol på Patong beach. Thomas havde fornøjelsen af at give den gas på en Jetski, det var vist et ret godt alternativt nu når han endnu ikke havde sit PADI certifikat på daværende tidspunkt.

Patong Beach lidt før "lukketid". Thomas fik dog prøvet Jetski

Indgangs partiet til der hvor Fanta Sea forestillingen foregik.

Om aftenen var vi ude til noget der hedder Fanta Sea, som vel kan beskrives som en slags folkelig opvisning, med elefanter, tiger, gøglere, artister og masser special effekts. Showet er meget stort anlagt, og har dybe rødder i nogle gamle fortællinger fra Thailand. Ud fra at showet har været så populært som det har (Det har vundet prisen som bedste underholdning i Thailand i 2003 & 2005), har man bygget en decideret forlystelses park op omkring temaet. Denne går man går igennem fra man får sin billet, ind imod indgangen til selve forestillingen. Det var et stykke flot Thailandsk kultur, som vi syntes var en rigtig stor oplevelse.

Vi startede dagen med at blive samlet op foran vores hotel omkring klokken 8.45 af en thailandsk guide som hed Samphay. Og så begav vi os ellers afsted på en ø-rundtur. Vi startede med at køre syd på til Phukets Viewpoint, her kun man se rigtigt lagt i det meget smukke landskab. Det var en ret flot udsigt der var deroppe fra, og der var liegfrem lavet en lille pavelion således man kunne nyde udsigten fra skyggen. Det var meget rart taget i betragtning at det til trods for sin højde var ret vindstille deroppe. På billedet til højre kan man se nærmest er Kata Noi Beach, dernæste Kata Beach og den strand længst væk er Karon Beach.

Udsigt fra Kata Viewpoint på Phuket.

Indgangen til Monkey University, hvor vi blev hilset af en abe..

Vi kørte herefter ud til "Monkey University", vi fik af vide det var et show der skulle viser hvad aber kan trænes til blev vi fortalt på vejen dertil. Sandheden var dog en anden, vi var sådan set ret rystede over at se tilstanden på dyrene, da de var lænkede med en 50 centimeter jernkæde til en jernstang, præcist så de ikke kunne rører hinanden og de havde ikke mulighed for at bevæge sig mere end deres kæde tillod. De kunne både cykle, spille basketball, lære tal, pille kokos nødder ned og dykke! Det ændrede dog ikke det faktum at det gjorde ondt på sjælen at se mennesker behandle dyr således :( Det var helt tydeligt kun med det formål at tjene penge!

Som man kan se på billedet var aberne lænket til en pæl. ude af rækkevidde for hinanden :(

Efter denne oplevelse, kørte vi videre ud til et sted hvor vi red på elefanter gennem udkanten af en jungle, det var en ret stor oplevelse at sidde på ryggen af sådan et kæmpe dyr, som for øvrigt er thailands national dyr. Fører af elefanten stoppede elefanten et stykke inde i junglen, og spurgte om ikke han skulle tage et billede med os siddeende alene på den, efter dette billeder, bad han Thomas sætte sig på nakken af elefanten for et billede. Det gjorde han, hvorefter han så kaldte på elefanten og så gik den ellers lystigt afsted med Thomas på nakken. Det var ret facinerende at sidde på sådan et stort dyr. Huden på elefanten føltes som en hård skal, og dens hår føltes som noget der minede om en stiv kost.

Ude at ride på elefant, mega fedt at prøve, det er jo bare en stor ko :)

Her kan man se hvordan gummiet løber fra træet ned i opsamlings kar. Det er lidt på samme måde som harpiks på grantræer herhjemme, bare meget mere flyende.

Dernæst kørte vi lidt videre og kom til en gummi plantage, hvor fik vist hele produktions vejen for gummi, som thailand er den andenstørste producent af i verden. Det var lige fra hvordan man skar gummitræerne således de "blødte" gummi ned i små kar, som man så samlede sammen og forarbejdede efterfølgende. Processen er ret simpel, man tager den opsamlede gummmi, og væder det faktisk i en blanding hvor der er en let syre i, og så banker man det ellers til flade klumper og sender det igennem en rullemaskine som laver helt tynde måtter af gummi. De skal dernæst tørrer i solen i cirka en dag, så er de klar til at blive solgt på markederne for cirka 10 kroner pr. kilo.

Vi tog så efterfølgende til noget som vel sagtens kan kaldes kvinders paradis, også for Louise. Vi stod pludselig i den største sal vi nogensinde har set spækket med smykker! Det var desværre forbudt at fotografere derinde så man skal være der for at kan se hvor kæmpe det faktisk er. Butikken, fandt vi ud af efterfølgenden, er verdens anden største. Vi så også hvor ledes de sad på samlebånd praktisk talt, og producerede smykkerne, skarpt overvåget af vagter.

Velkomst statuen til Cashewnut fabrikken vi besøgt på Phuket.

Dernæst kom vi til en fabrik, som efter sigenden er den eneste af sin slags i verden, som producere noget der hedder Cashew nødder. De forarbejdes efterfølgende tiol nødder i ufatteligt mange slags produkter, lige fra saltede cashew nødder, til cashew nødde juice. Cashew nødden er gemt i den lille skal, som er toppen af en frugt de spiser meget i Thailand. Alt produktion hernede foregår ufatteligt primitivt, hvad enten det er i gummeplantager, eller på deciderede fabrikker som denne.

På billedet ses frugten som thaierne spiser. Cashew nødden er i skallen som er på toppen af frugten, frugterne hænger dog på hovedet på dette billede.

Efter dette fabriks besøg, kørte vi ned til et lidt afsides sted, hvor vi skulle have frokost. Vi fik en lækker frokost bestående af seafood, og årstidens frugter samt noget regulært thaimad. Suppen vi fik var ret bitter i smagen, da der var en del lemonsaft og citrogræs i den. Desuden var der lidt blandet godt fra havet, blandt anden krabbe og blæksprutte. Det var en stor oplevelse for smagsløgene, og samtidig første gang vi spite Durian frugter :)

Et billede ned i min suppe. Ja det er en blæksprutte der er i den, og den smagte godt :)

Et af de utrolig mange budhistiske templer der er at finde i Thailand..

Vi slutte de vores tur med et besøg i et stort buddhistisk tempel, som var meget smukt. Vi prøvede sågar at være inde og bede en bøn, med alt hvad der hører til. Uden at lyve, kan man vel sige at alle andre religioner i verden, burde være lige så tolerante som bhudismen var den dag :) Efter dette blev vi kørt tilbage vores hotel, hvor vi slappede og og var vildt udmattede efter en dag med rigtig mange indtryk.

Vi havde set det vi ville se i området lige omkring Patong, og begav os med Tuk-Tuk (en taxi faktisk) længere mod syd på Phuket. Vi kom til Karon beach, som i alt sin enkelt hed var en sindsyg fed strand, og for den sags skyld en meget hyggelig by, hvor alt gik i et noget lavere tempo end i Patong City. Vi havde fået anbefalet en guldsmed, som hedder Diamonds & Pearls, hvor Louise måtte eje ene ring fra, så det fik hun. Derefter gik vi på stranden hvor vi lå hele dagen og nød solen. Om aftenen fik vi os dog sneget ned til en skrædder i byen, hvor vi, som alle andre turister, skulle have syet lidt tøj :)

Karon beach, som man kan se, en rigtig fed strand som ikke er så fyldt som eks. Patong.

Vi havde fået af vide, af en guide om mandagen, at der ville være en dansk introduktion på et sted som hedder Rundetårn i Patong City klokken 11.00, så der begav vi os ned, vi fandt Rundetårn uden meget besvær, og den thailandske vært undrede sig over der ikke var kommet andre end os. Hun fandt dog ud af at det rent faktisk var aflyst, uden at nogen rigtigt havde hørt noget. Det lod vi os ikke slå ud af, så vi hyrede endnu engang en Tuk-Tuk til at kører os til at kører helt ned syd på Phuket til et nyt viewepoint ... troede vi da, for det viste sig at være det samme som vi havde været ved om tirsdagen. Vi tog derfra videre til Phuket Zoo, som vi umiddelbart glædede os en del til, da man formentlig kunne finde dyr her som var bare en smule mere eksotiske end derhjemme. Igen var det desværrer en rystende oplevelse med hensyn til behandling af dyr.

Disse Ara papegøjer sad ganske kedsommeligt og vendted på at besøgende ville betale 250 Bath for at stille sig op såldes de kunne sætte sig på arme og skuldre og man kunne få taget et polariod billede.

Den omtalte tiger, den var 6 år gammel, og havde aldrig set andet end dette but på omkring 2,5 x 5 meter. Flot var den dog.

Der var ellers mange flotte dyr, krokodiller, slanger, en tiger, elefanter osv. Tigeren specielt, var det godt nok synd for, den havde et bur på omkring 10 kvadratmeter hvor den gik frem og tilbage af den ene side og brølede hele dagen, vi snakkede kort med dens personlige dyrepasser, som var en dreng på omkring 25 vil vi tro, der havde passet den siden den blev født 6 år forinden. Den fik en gåtur i en jernlænke hver morgen igennem den zoologiske have, og kom derefter tilbage i sit lille bur. Der var usle forhold alle andre steder derinde, alt så ud som om at deres dyrepasser havde glemt at dukke op på arbejde i flere uger. Igen viser det bare at alt foregår så ufatteligt primitivt hernede med mange ting. Efter vores tur i Zoo, holdt vores Tuk-Tuk trofast udenfor på 3. time og kørte os tilbage til Patong for 1000 THB (som er cirka 165 kroner) efter at have kørte rundt med os hele dagen.

Vi stod "tidligt" op, alt er vel relativt, og fik pakket vores kufferter til turen ud på Phi Phi. På trods af alt det ekstra vi havde købt hernede, formåede vi ikke at kunne have det i de medbragte kufferter, så vi var lige nede i byen og købe en ny, efter Louise havde presset hende så meget ned i pris at hun var klar til at sende os ud af butikken tomhændet (det er ret normalt for os her nede, da Louise handler noget kraftigt, men sjovt med dem, det er trods alt en del af deres kultur og de smiler altid bagefter man han handlet og giver hånd derpå :)). Mens vi ventede på vores minibus, fik vi booket os ind på nogle hoteller i Krabi, som vi tager til efter Phi Phi på torsdag, så er det da på plads. Vores minibus, kom lidt forsinket og hentede os, kørte os på den modsatte siden af Phuket, hvor en stor båd ventede os. Vi sejlede i en lige linie i 1,5 time og det var virkelig fedt, båden sejlede rimeligt hurtigt og der var masser af unge mennesker med fra alle mulige steder i verden. Som vi kom nærmere Phi Phi blev vi mere og mere spændte på hvad der ventede som man kom rundt om sydspidsen (en høj klippe som praktisk talt dækker for udsigten til øen's midte), det var dog ret meget som forventet, hvilket vil sige ufatteligt smukt!

Udsigten fra forrest på hurtigfærgen som vi nærmere os Phi Phi. Øen man ser forud, er Phi Phi Don.

Til venstre i billedet er molen, som alle både ligger til for at læsse passagere af og på. Den store hvide bygnig er Phi Phi Hotel, den var fuldt booket..

Der stod en lille thaifyr, blandt 50 andre som stod og ventede på der kom nye folk med båden, og ventede vores ankomst. Han tog sig af vores tunge bagage, som han stablede på en vogn, som han så skubbede hele vejen over til vores bungalow (som vi tog, da der ikke var andet herude). Det er en utrolig lækker lille hytte, med alt hvad man lige kan ønske sig på en øde ø, med havudsigt god og venlig betjening og en rigtig lækker pool udenfor :) Efter at vi havde fundet os til rette, og fået en lille indvielses lur på et par timer.. gik vi ned i "byen" og så det efter mørkets frembrud, her er meget hyggeligt og en rolig atmosfære. I hvertfald indtil alle backpackerne begynder at indtage barene og diskotekerne. På vejen tilbage til vores bungalow, fik vi den tvivlsomme fornøjelse af at løbe ind i en lokal edderkop ... på størrelse med en stor mus! Den løb hen over stien vi gik på, og trådte nærmest Louise over tæerne, hun skreg som en stukken gris, og der var slet ikke ro på hende før ret sent den aften. Thomas fik også fornøjelsen af at "sikre" huset mod uindbudte gæster.

Vi stod op til morgenmad på det vi tror er den varmeste morgen vi har havde dernede, der var omkring 33 grader klokken 09.00. Efter en omgang american breakfeast, gik vi ind til Blue View Divers, som er på samme resort som vi havde lejet vores Bungalow, og fik en snak med dem omkring dykkercertifikat, Thomas havde julelys i øjnene, og fik sig tilmeldt det kursus, som strækker sig over de næste 3 dage. Det passer meget godt, da vi sejler til Krabi om 4 dage (torsdag). Vi gik herefter op til øens viewpoint, som er 186 meter over havets overflade, en hård tur op af stejle trapper og stien som man knapt kan forestille sig. Det var dog bestemt turen værd (vi drak vel 5 liter vand på turen op og ned!), der er en utrolig flot udsigt ud over både den nordlige og sydlige bugt som kende tegner Phi Phi.

Udsigten oppe fra Tong Sai viewpoint var ret betagende, så vi skulle da have et sådan billede med os selv på.

Billedet her er taget af ham som sejlede vores longtail båd, det er taget hvor vi står i strandkanten på Maya Beach, der hvor filmen "The Beach" er optaget.

Vi lejede derefter en longtail båd og fik ham til at sejle os ned omkring Phi Phi Ley, som er en ø og national marine park syd for Phi Phi Don (hoved øen vi bor på). Turen rundt om Phi Phi Ley var en kæmpe oplevelse hvor vi sejlede ind i et par bugter og så øde strande på alt fra 5-100 meters bredde rundt om øen, med helt turkisfarvet vand. Vi fik ham til at stoppe inde i noget der kaldes Maya Bay, det er i den bugt hvor der er optaget noget til filmen The Beach, og der fik Louise instruktion af Thomas i at snorkle, og hun nød det i fulde drag, og blev rimelig bidt af den store oplevelse det er at se alt klart under vandet. Thomas var ret stolt af at Louise gjorde det til UG, da hun normalt udgiver sig for at være lidt vandskræk :)

Derefter sejlede vi videre tilbage til Phi Phi Don, til en strand noget væk fra vores resort. Her sejlede han ind til stranden fro at vi kunne komme af og bade eller snorkel i en halv times tid. Men han begyndte så at sejle fra land igen, med vores taske med kamera og altmuligt om bord. Vi fik stoppet ham, og Louise kravlede ombord igen. Thomas valgte dog at blive i vandet og snorklede så ellers ud til båden igen et par hundred meter ude fra stranden. Han fortalte at grunden til at han sejlede ud var fodi han ville ikke gå på grund pga. tidevandet. Dernæst tilbage til Phi Phi's havn, det var en virkelig fed oplevelse.

Et billede af et par longtail både som lå og hyggede sig inde i Maya Bay.

Udsigten fra poolbaren på vores resort, et godt eksempel på Thailands frodige natur :)

Det var dagen hvor Thomas startede med at møde op klokken 10.00 hos Blue View Divers, hvor der blev gennemgået teori hele dagen, helt til klokken 17.30. Efter en ordentlig omgang teori var det på tide at afprøve nogle ting i praksis, så de hoppede ned i poolen i en god times tid. Det var for at lære nogle af de procedurer for hvordan man reagere hvis forskellige ting sker under vandet, såsom at tabe sin maske osv. Turen i poolen blev dog afbrudt efter cirka 1 time, da den ene af deltagerne (vi var 3) ikke havde nogen våddragt på , på grund af han var for stor til at der fandtes en våddragt på hele Phi Phi han kunne passe, så han begyndte at fryse, så meget han rystede over hele kroppen, og det til trods for poolen var omkring 29 grader. Louise brugte dagen på at skrive postkort og hygge sig ved poolen.

Thomas stod op omkring 07.00, da vi fortsatte dykker kurset klokken 8.00. Vi startede med en halv time i poolen da de var afbrudt dagen for. Ham den støre gut meldt dog fra kurset, da han fik klaustrofobi af at være "fanget" under vandet. Efter en halv times tid i poolen, var de sidste prøvelser der overstået. Vi pakkede vores grej og gik ned til stranden for at gå ombord i Blue View Divers egen long tail båd. Vi sejlede syd for Phi Phi Ley, ned til to små klippe øer, Koh Bida Nok & Koh Bida Nai, det er 2 små klipper som stikker op af vandet, hvor der er et ufatteligt liv under. Der dykkede Thomas sit første dyk den dag, og så både dragefisk, stribede havslanger og masser af andre eksotiske eksistenser. Det var rigtig fedt :) Efter en forkost pause på stranden i Maya Bay foretog vi endnu et dyk, igen hvor vi så en masse spændende ting. Vi lavede selvfølgelig alle de øvelser vi nu engang skulle i forbindelse med vores dykker certifikat. Det var sådan set de samme ting som i poolen, denne gang sad vi dog på 12 meters dybe på en sandbund med en stime baracudaer hængende over hovedet på os! Blandt andet fornøjelse af at opleve hvordan det føles når der ikek er mere ilt i ens flaske. Det er som dive master Jon sagde, forhåbentlig den eneste gang nogensinde man prøver det, men samtidig er det en ting som er rar at have prøvet under kontrollerede forhold i det mindste. Andre øvelser er ting som at lave en nødopstigning, fjerne vand i ens masken, under vandet vel at mærke, og alt sådan noget. Rigtig sjovt syntes Thomas. Efter de 2 veloverståede dyk, sejlede vi tilbage til Phi Phi Don og gennemgik de ting vi havde prøvet.

Thomas er ved en af de mange "prøvelser" som han skulle igennem i poolen i forbindelse med PADI certifikatet.

Et, efter vores mening, ret smukt panorama billede taget oppe fra det højeste viewpoint på Phi Phi.
Klipperne som kan ses lidt ude i baggrunden øverst til venstre i billedet er Phi Phi Ley.

Poolen ved vores resort, havde en ret flot udsigt. Man kunne se direkte hen ad stranden ind mod Phi Phi by.

Louise havde fordrevet dagen ved at gå op til viewpoint om formiddagen hvor hun faldt i snak med en lokal beboer på oen. Han havde boet på Phi Phi i mange år, og han viste hende rundt og fortalte om hans tilvaerelse, som var ret primitiv. Han levede af at sælge frugterne fra hans trære, og boede i hvad vi ville kalde et træskur. Hun spurgte om han vil fortælle om Tsunamien (2. juledag 2004 hvis nogen skulle have glemt katastrofen) og hun fik en måske mere gribende fortælling end hun havde forestillet sig. Det viste sig nemlg at han havde sat ude foran sin hytte den 2. juledag og havde hørt i radioen hvordan flodbølgen havde ramt Indien, hvorefter han tænkte det var da frygteligt, og pludselig kunne han se ud over bugten på Phi Phi, hvordan vandet trak sig helt tilbage utroligt hurtigt, og derefter sad han og så hvordan flodbølgen hamrede ind over Phi Phis strand og rev alt med sig klokken 9.20 om morgenen, uden at kunne gøre det fjernste. Det havde været en stor fest 1. juledag så langt de fleste lå og sov da det skete. Kort efter begyndte folk så at komme kravlende op til ham, op af trappen på vej op til viewpoint, hvor han boede på vejen. Han hjalp alle dem han kunne så godt han kunne. Det var meget gribende og hårdt for ham at tale om, og hårdt at høre om da Louise sad nærmest med tårer i øjenene.

Vi stod tidligt op og fik morgenmad, og Thomas sejlede sammen med dykkerne ud på de sidste 2 dyk. Det var begge rigtig fede dyk, og vi dykkede under nogle sten formationer under vandet. Vi fik også set en rigtig lang havslange denne dag. Efter de 2 dyk havde Thomas bestået, også den teoretiske prøve, og er nu certificeret PADI Open Water Diver. Louise fik dagen til at gå ved stranden og fik gået nogle ture på Phi Phi. Om aftenen var vi nede at spise på et sted som hed H.C. Andersen, deres betjening og mad er ikek noget vi kan anbefale til nogen. Ud fra hvad vi havde hørt om stedet før vi tog til Thailand, kan man med sikkerhed sige det levde ikke op til forventningerne.

Udsigten fra hvor vi sad og spiste vores morgenmad på Phi Phi.

Panorama billede fra Ao Nang Beach. Vi var for det meste i skyggen af træerne.

Pillerne virkede, og Thomas er på benene igen, vi har fået slikket en del sol de sidste dage, ikke at vi manglede det :)! Vi tager faktisk sol i skyggen hernede, da det er så ufatteligt varmt i direkte sol at det brænder på hunden efter blot et par minutter, selv med faktor 30 sollotion! Vi besluttede os for at gå en tur, Thomas havde set en brochure for en slangefarm lidt udenfor byen. Vi spurgte på vores hotel om der var langt, og det mente de ikke der var, der var dog en DEL længere syntes vi, end han gav udtryk for. Vi kom dog frem til dette sted hvor de pralede at at have den længste konge kobra i Thailand. Vi betalte de 350 bath pr. person det kostede at komme ind (det er cirka 60 danske kroner) og blev vist rundt blandt deres slanger. Der var både sort kobra, diverse python slanger, hug-orme(thailandske), mangrove slanger og konge kobraere.

Et billede af Thomas foran arenaen, hvor vi senere så slange manden optræde med diverse dødsens giftige slanger.

Et billede af slange manden, mens han forsøger at overbevise den 4,5 meter lange dødsens giftige konge kobra om den skal lade ham kysse den på panden uden at den bider ham :S

Den største slange de havde, var en 6,5 meter lang konge kobra. Efter en kort rundttur fik vi lov at tage plads i en arena, for at se ham "danse" med disse slanger. Vi sad ret tæt på areneaen, som var et 60 centimeter hul ned i jorden med et rødt gulvtæppe på, mens slangemanden rendte rundt og dansede med de forskellige slanger. Vi var målløse, det var helt vanvittigt at se så farlige krybdyr så tæt på os, hugge ud efter denne slangemand som smilede og gjorde det 5 gange om dagen. Han sluttede af med at optræde med en 4,5 meter konge kobra, den er så giftigt at bed den ham, ville han vaere død inden de nåede til hospitalet med ham. Jeg havde inden showet spurgt om ikke de havde noget modgift derude bare for en sikkerheds skyld, hvilket de ikke havde, med det i mende var showet ikke mindre ufarligt. Efter denne grænse overskridende oplevelse for os begge, gik vi den lange tur tilbage til vores hotel, stadig badet i middages solen.

Vi havde tilmeldt os en tur, for at se nogle lokale seværdigheder. Vi startede med at kører i 50 minutter, ud til noget kaldet Hot Springs, det var en varme kilde hvor vi badede, eller naermere kogte i 40 grader varmt vand. Vandet var selv for varmt for Louise, det var dog rigtigt dejligt. Efter dette koerte vi op til noget kaldet emerald pond, som er et naturskabt bassin af krystalt klart ferskvand som kommer ned fra kilder i bjergene. Vi var ude at bade i dette vand, som naermest var en naturskabt pool, det var utroligt lækkert og forfriskende.

2 danskere, i et naturskabt bassin, med 42 grader varmt vand, til trods for der var 34 grader i luften. Det var faktisk ret dejligt, bortset fra man frøs lidt når man gik op.

Dette kunne være de stejleste trapper i hele Thailand, man kan næsten se hvordan kvinden på billedet kravler op. Det forstod vi godt, vi havde lige været der, det var næsten så stejlt at ordet stige, var mere passende end trappe.

Vi gik herefter lige omkring 1 times tid igennem junglen, det var rigtig fedt, det var helt taet og der var utolig mange lyde fra forskellige dyr og insekpter, baade over og under os. Efter en kort frokost bestaaende af laekker thai-mad koerte vi over til noget kaldet Tiger Cave. Det er et sted hvor man enten kan gaa nd i en hule og se et tilbedningspunkt for buddisther, eller gaa op paa toppen af en 600 meter hoej klippe og se den utrolige smukke udsigt over krabi provinsen. Der var bare lige et men, der var nemlig ikke mindre end 1237 "trappe"-trin til toppen. Vi tog udfordringen op, og vi kan stadig blive helt traette bare ved tanken, og gik op. Der var trin fra 10 centimer til 45 centimeter i hoejden. Nogle steder var det saa stejlt at vi kaldte det for en stige, og vi holdt da nok ogsaa vores del af pauser paa vejen op. Man blev helt syret til i benene, og vi var flere gange taet paa tanken om at gi op! Men da vi kom forbi trin nummer 600 mente vi at der kunne kune vaere en vej frem. Da vi naaede toppen, kollapsede vi naermest. Det var vandvittig haardt i 35 graders varme at gaa derop.

Vi kom op på toppen, 1237 vandvittige trin, og så fik vi den vildeste uddsigt i Krabi provinsen at se med egne øjne.

Det var dog det hele værd, for udsigten var ganske simpelt: fantastisk! Man kunne se utroligt langt deroppe fra. De siger at på en god dag kan man se ud til Phi Phi øerne, de er vel at mærke 30 kilometer væk. På vejen nedad igen, var det pludselig omvendt. Nu var det vores tur til at komme med opmuntrende kommentarer til andre som var på vej op, ligesom folk gjorde ved os. Da vi kom ned fik vi strukket ud, da vi var bange for vi ikek ville kunne bevæge os dagen efter:)

På toppen af den 600 meter høje klippe, havde de formået at få bygget en kæmpe buddah.

Billedet taler for sig selv: En smuk solnedgang fra Ao Nang Beach...

Vi hyggede os i det lokale omraade som er meget smukt og frodigt. Og fik nok set de fleste butikker i omraadet! Hen omkring tid for solnedgang, fandt vi et sted at sidde ned, hvor vi så sad og nød solnedgangen. Noget så smukt skal man vist lede længe efter... vi ved dog at et godt sted at lede, er i Thailand.

Denne dag var vi på tur i det lokale øhav. Vi var rundt på nogle helt små øer med en long-tail båd. Det var det rene snorkel paradis, og vi fik da snorklet en smule. Stedet på billedet var som lavet til at snorkle omkring. Når man stod i band til navlen kunne man bare begynde at snorkle og så langt som 50 meter ud, var koralrevet stadig ikke dybere nede end et par meter. Så man kunne se alt, næsten præcist som når man dykker længere ned. Ude ved kanten af koral revet gik det brat nedad, og der kunne det da nok have været rart at have haft dykker grejet med, og smuttet ned og kigget med :)

Et billede taget fra bugten af det bedste snorkel sted vi fandt på hele vores tur.

Et billede af den Varan som havde beslutte sig for at sidde hvor alle øens besøgende ellers havde bænke omkring..

Vi kom også til en oe der hedder Hong Island, som også er en national park. Der var meget flot sted, og der var rigtig mange flotte fisk inde i bugten. Det eneste skamlige ved disse fisk var at de kkun var der fordi der kom flokke af turist både ind, som kastede flere kilo brød i vandet dagligt for at fodre fiskene så man kunne se dem tæt på. Fiskene var ganske simpelt lige så lidt sky som duerne på rådhusplads i København. Vi fik også set en af øens faste indbyggere, en kaempe varan (en kæmpe øgle) som var omkring 1,5 meter lang. Vi fik af vide af park betjenten vi skulle passe meget på da dens bid var ret giftigt. Så vi tog en stak billeder af den og holdt pæn afstand, dette var dog efter at Thomas havde vadet nærmest lige hen over den til sin store overraskelse da nogle andre danskere som stod og betragtede dyret på afstand skreg: Pas På! :)

Vi tog tilbage til Phuket, til Karon Beach, hvor vi havde bestilt et værelse på et rigtigt luksus hotel de sidste 2 dage. Sådan for lige at slapp 100% af inden vi skulle med flyveren hjem lørdag klokken 20.50 thailandsk tid.

Der var en kæmpe pool, og tilhørende poolbar på vores lilel luksus hotel. Benene er fra Thomas som står på hovedet i vandet ;)

Billedet, som Louise & Thomas syntes er det absolut fedeste vi tog på turen. Det er en 15 centimeter lang græshoppe, som sidder på toppen af en jeep og ser solnedgang, ligesom vi gjorde det, for sidste gang på denne tur :).

De sidste 2 dage gik med at slappe 100% af, vi lavede intet ud over at stene på stranden og ved hotellets pool. Da vi skulle flyve hjem og skulle borde i Bangkok lufthavn fik vi dog lige en sidste overraskelse i lufthavnen. Vi stod bagerst da vi skulle boarde, eftersom vi ikke havde travlt med at komme ind at sidde i det sæde vi skulle sidde de næste 11 timer jo. Og der bag os, var der en bekendt stemme, så vi kiggede os over skuldren, og der gik selveste Michael Laudrup, med konen og 2 børn. Nærmest instiktivt havde man lyst til at spørge om en autograf eller om man måtte få taget et billede sammen med ham, men på den anden siden, de var jo på ferie ligesom os, og ville nok gerne bare hjem. Så det blev i stedet til en udveksling af smil, da han jo nok godt var klar over man havde genkendte ham. Han er trods alt kun Danmarks bedste boldspiller, og har også været verdens bedste ;)